Kuglebaneforhandler

Overnatningsarrangement – Aktiviteter med kuglebaner

By 12. april 2019 No Comments

Underholdning til alle Aldre

Hej Bloggen! I forrige uge havde min yngste søn Noah på 10 år 5 kammerater med hjemme til at overnatte. De havde alle sammen glædet sig helt vildt og der var da også lagt op til en ordentlig omgang drengehygge hvor man må gøre alt det man ikke må. Alle drengene spiller til daglig fodbold sammen nede i den lokale klub og flere af dem går på samme skole. De er meget sammen og nyder hinandens selskab, på godt og ondt. Når de er sammen går der altid konkurrence i den hvilket jeg som gammel elite cykelrytter er rigtig glad for at se i modsætning til andre forældre tror jeg. Jeg er vild med mentaliteten om at man giver sig selv 110% for at få en sejr også selvom det en gang imellem inkluderer lidt beskidte tricks. Derudover er jeg af den holdning at man kun snyder hvis man bliver opdaget i det.

Tilbage på sporet

For at vende tilbage til drengene og deres aften havde jeg planlagt en række aktiviteter. Når de kommer op i den sjove alder skal der jo brændes noget krudt af før de kan sove om aftenen. Så nu kan man ikke blot nøjes med at ligge dem i utrolig behagelig og lækker babynest fra Filibabba mere. Om eftermiddagen skal vi i haven og have fodboldkonkurrencer hvor jeg nok som det svageste led endte inde i målet som målmand. Når vi passerer aftensmaden havde jeg lavet nogle hyggelige mindre konkurrencer der skulle udfordre deres kreativitet og samarbejde, og her er det perfekt at de var 6 personer i alt.

Aktiviteten med kuglebanerne

Jeg inddelte dem i 3 grupper med 2 personer på hvert hold. De fik allesammen 3 kasser med forskellige dele som de fik udleveret. Nu var det kun fantasien som kunne sætte grænser. I en og samme konkurrence kunne man vinde 3 forskellige priser. Det var nok egentlig mest af alt for at holde den pædagogiske linje og sørge for at alle der deltog fik en pris. De skulle en samle en kuglebane med mulighed for at vinde følgende priser:

  • Den mest tekniske og kreative bane
  • Den bane der kunne holde kuglen i gang i længst tid
  • Den bane der fik kuglen til at køre hurtigst

Alle grupper endte selvfølgelig med en pris. Det vigtigste var dog at jeg havde indtryk af at alle havde en super sjov aften hvor ingen blev uvenner. Der var latter og leg helt frem til midnat hvor børnene inkl jeg selv nærmest faldt ufrivilligt om af træthed. Så alt i alt en stor succes, som helt sikkert skal gentages igen.

Leave a Reply